Michael Breiner

PROJEKTER

Valkyrien

Fotos

Om forestillingen

WAGNER TILBAGE I ESBJERG – EN HELT NY RING 

Hen over årene 2003-2008 producerede Den Ny Opera med stor succes alle fire dele af Nibelungens Ring. 

De fire forestillinger blev dengang skabt af fire forskellige instruktør/scenograf-teams, og det var bl.a. derfor aldrig på tale at samle dem til en cyklus. Operachef Lars Ole Mathiasen understreger, at det ikke er denne ”gamle” Ring, der nu genoptages. ”Der er tale om en spritny produktion af hele værket, som skal munde ud i en cyklus i 2027”. ”Produktionerne tilbage i nullerne var en fantastisk rejse ind i Ringens univers, både for os og vores publikum, og vi har længtes tilbage lige siden. Nu er tiden endelig moden igen – nu er det tid til at smede en ny Ring”. 

Dette stort anlagte projekt tog sin begyndelse med produktionen af VALKYRIEN i 2017. 

Instruktøren Kasper Wilton iscenesætter den nye samlede Esbjerg-Ring. Marie í Dali skaber scenografi og kostumer, og Michael Breiner står bag forestillingernes lysdesign. Produktionen bliver til i et samarbejde med Sønderjyllands Symfoniorkester – som til lejligheden udvides til 89 musikere. Den musikalske ledelse varetages af operachef, Lars Ole Mathiasen. 

Til VALKYRIEN 2017 havde Den Ny Opera samlet et fornemt sanger-cast: Den amerikanske basbaryton James Johnson, som sang Wotan i Det Kongelige Teaters Ring-produktion, kunne nu genopleves i samme rolle i Esbjerg. Den svenske sopran Annalena Persson, som i 2005 var en strålende Sieglinde i Den Ny Operas første Valkyrien-produktion, var tilbage, denne gang som Brünnhilde. Norske Randi Stene sang Fricka, og i rollen som Hunding fandt man bassen Jesper Brun-Jensen. 

Overfor disse erfarne Wagnersangere stod to spændende unge ditto: Cornelia Beskow og Magnus Vigilius i rollerne som det unge Wälsunge-par, Siegmund og Sieglinde. 

Credit

VALKYRIEN Esbjerg musikhus 2017 

ISCENESÆTTELSE 
Kasper Wilton 

SCENOGRAFI 
Marie í Dali 

LYSDESIGNER 
Michael Breiner 

SØNDERJYLLANDS SYMFONIORKESTER 

MUSIKALSK LEDELSE 
Lars Ole Mathiasen