På en klippe ligger den sovende Brünnhilde omgivet af en mur af ild. Kun den der ikke kender frygten kan gennembryde muren og vække hende. Mange år er gået. Men nu nærmer en ung mand sig. Et menneske som aldrig har lært frygten at kende – Siegfried! 

I en hule i skoven ligger jætten Fafner i skikkelse af en drage og vogter på Nibelungens Ring. For at eje den alene slog han sin egen bror ihjel. Mange år er gået. Men nu nærmer en ung mand sig. Et menneske som har begivet sig ud i verden for at lære frygten at kende – Siegfried! 

I en anden hule gemmer den onde dværg Mime et sønderdelt sværd. Hos sig har han et barn som ikke er hans eget. Et barn som aldrig har lært at frygte – Siegfried! 

Mange år er gået. Nu er sværdet smedet igen. Nu vil Siegfried bort. Nu skal dragen fældes. Nu skal Brünnhilde vækkes! 

Det lyder som er eventyr. Og man kan da også med rette betegne tredje del af Nibelungens Ring, SIEGFRIED som et eventyr. SIEGFRIED er sommeren, scherzoen, komedien i Ringen – men en komedie som bygger på og fortsættes i blodig alvor…